Hvordan vælger man, hvad et medie skal udvikle, når AI ændrer sig hurtigere, end man kan planlægge efter? Det er et af de spørgsmål som optager Louise Koustrup, udviklings- og teknologichef hos TV 2 Fyn. Gennem deltagelsen i AI Medialab Denmark søger hun et bedre grundlag for at træffe langsigtede valg. Hun peger samtidig på en udfordring, som viden alene ikke løser: Medierne skal finde tid til at tænke sammen, selv om deres erfaringer med AI er vidt forskellige.
At navigere i en usikker AI-fremtid
“Det er tydeligt for alle, at AI er noget vi i ledelsen i mange virksomheder skal forholde os meget mere aktivt til. Men det er også svært. Det er svært at ramme rigtigt, og det er svært at se langt ud i fremtiden, når AI som område bevæger sig så hurtigt. Derfor så jeg det her projekt som en mulighed for at få støtte til at navigere bedre. At få tænkt de rigtige tanker om de rigtige ting, så vi innoverer mere klogt – og rent faktisk innoverer – og ikke bare hænger i.”
Sådan forklarer Louise Koustrup, hvorfor hun valgte at deltage i AI Medialab Denmark. TV 2 Fyn er sammen med Bonnier, JFM, Fagbladet Folkeskolen og Zetland med til at udvikle Instituttet for Fremtidsforsknings ramme for fremtidsdrevet innovation i projektet.
Hun beskriver en ledelsesopgave, hvor beslutninger skal træffes, selv om fremtidens vilkår er usikre. Hvis AI ændrer forudsætningerne for mediernes produkter, brugerrelationer og arbejdsgange, må de antagelser, udviklingsarbejdet bygger på, også undersøges. Det er et centralt spørgsmål i projektet: Hvordan kan medierne bruge konkrete metoder til at arbejde med usikkerhed og vurdere deres idéer i flere mulige fremtider?
Mere viden, bedre beslutninger
For Louise Koustrup er et stærkere vidensgrundlag en vigtig støtte i det arbejde. På spørgsmålet om, hvad der gør AI og fremtidsdrevet innovation særligt relevant netop nu, svarer hun:
“Et større vidensgrundlag gør, at vi bedre kan træffe de rigtige beslutninger. Det gælder også, når vi skal træffe beslutninger, som påvirker de ting, vi vælger at udvikle i fremtiden. Men mængden af viden er også enorm, så struktur omkring det, oplever jeg som særlig relevant, for ikke at fortabe sig.”
Hendes svar peger på en praktisk udfordring: Den store mængde viden skal kunne overskues og bruges i konkrete beslutninger. Behovet for struktur hænger dermed sammen med muligheden for at prioritere, hvad organisationen skal udvikle, og på hvilket grundlag.
Behovet for at tænke sammen
Samtidig er der brug for rammer, som giver plads til det langsigtede arbejde. Da vi spørger, hvad mediebranchen mangler for at arbejde mere langsigtet og transformativt med innovation, svarer hun:
“Samarbejde, tid og overskuddet til at tænke langsigtet. Jeg oplever, at mange har løbet i mange forskellige retninger – og stærkt, men nu begynder der at være en konsensus om, at det kan vi ikke blive ved med. Vi bliver nødt til at tale og tænke sammen.”
Behovet for samarbejde følges imidlertid af en udfordring, hun også har bemærket i projektet. Medierne kommer med forskellige erfaringer med AI. Det stiller efter hendes vurdering krav til dem som tilrettelæggere og afspejler samtidig en bredere udfordring:
“Jeg fornemmede, at det var en udfordring med mange virksomheder på forskellige AI-niveauer. […] Det går igen i mange snakke og er måske en del af vores – og alles udfordring – at det er svært at samarbejde hvis ens grundlag og præmis er vidt forskellig.”
Louise Koustrup efterlyser altså mere fælles tænkning og peger samtidig på det, der kan stå i vejen for den. Forskellige erfaringer og forudsætninger gør det vanskeligt at finde et fælles udgangspunkt for de langsigtede valg.
Fremtidsfriktion som metode
Den udfordring tager vi med i afprøvningen af den løsning, vi udvikler i projektet. Ambitionen er at give medierne et fælles sprog for fremtidsdrevet innovation og kvalificeret modspil til deres konkrete idéer gennem en AI-assistent. Men generiske AI-svar giver ikke i sig selv det grundlag, så assistenten er lavet til at hjælpe med at undersøge de antagelser, som ellers let får lov at stå uimodsagt. Og skal kunne bruges i hvilken som helt AI-system, som medierne har.
Vi kalder tilgangen fremtidsfriktion: bevidst at indføre spørgsmål, der får os til at standse op, udfordre vores antagelser og overveje andre mulige fremtider. Assistenten skal eksempelvis kunne spørge, hvilken fremtid en idé er udviklet til, hvilke antagelser om mediebrug den bygger på, og hvad der sker med dens relevans, hvis forudsætningerne ændrer sig.
Tre horisonter for innovation
Tilgangen bygger på fremtidstænkning og de metoder, vi arbejder med på Instituttet for Fremtidsforskning. Helt centralt i arbejdet står en grundlæggende forståelse af forskellige tidshorisonter, som kan hjælpe medierne med at skelne mellem forskellige forandringslogikker. Den første horisont handler om at forbedre det eksisterende. Den anden rummer eksperimenter og forandringer, som både kan forlænge den nuværende praksis og skabe overgange til noget nyt. Den tredje retter blikket mod mere grundlæggende ændringer i mediernes rolle og værdiskabelse. Med den forståelse kan medierne undersøge, om deres innovationsarbejde primært styrker dagens forretning, eller om det også forbereder dem på andre mulige fremtider.
I de tests, vi laver i denne fase, undersøger vi, om modspillet fra assistenten kan hjælper medierne med at få et fælles sprog om at arbejde med fremtider, opdage blinde vinkler og træffe mere bevidste valg i deres innovationsarbejde. Løsningen udvikles til brug i medier internationalt og skal efter planen være frit tilgængelig i slutningen af 2026. Ambitionen knytter sig blandt andet til mediernes egne ønsker, som Louise Koustrup også udtrykker, om at tale og tænke sammen: at den fælles refleksion får betydning for, hvordan forståelsen af mulige fremtider bliver en del af mediernes innovationsarbejde, hvilke idéer medierne vælger at udvikle, og hvilke fremtider de forbereder sig på.