I projektets medskabelsesfase er fokus rykket fra spørgsmål om behov til spørgsmål om form. Hvordan kan en fremtidsdrevet innovationsguide blive til et værktøj, der ikke bare beskriver fremtidsdrevet innovation, men aktivt understøtter mediernes innovationskapacitet? Det er det, vi undersøger gennem arbejdet med en fremtidsdrevet innovationsguide for medierne. I denne fase af projektet er spørgsmålet ikke kun, hvad medierne har brug for, men også hvilken form værktøjet skal have, hvis det skal skabe reel værdi i praksis.
Det handler ikke om en mangel på idéer
Noget af det, der er blevet tydeligt gennem projektet indtil nu, er, at udfordringen ikke handler om mangel på idéer eller mangel på vilje. Tværtimod. Vores research peger på, at der allerede er masser af stærke fremtidsdrevne idéer, nysgerrighed og eksperimenter i branchen. Men mange af de idéer, især dem der peger lidt længere frem og ikke passer direkte ind i eksisterende produkter, arbejdsgange eller succeskriterier, har svært ved at få den synlighed, buy-in og organisatoriske støtte, der skal til, før de faktisk bliver til noget.
Det handler derfor mindre om mangel på idéer og mere om, hvordan idéer får lov at bevæge sig. Om der er rum til idéer, som ikke passer ind i de eksisterende rammer, hvordan de bliver taget alvorligt i resten af organisationen, og hvordan de bliver koblet til de rette mennesker, den rette timing og en stærkere innovationslogik. Fremtidsdrevet innovation bliver vigtig netop dér, hvor der er brug for at holde døren åben for de muligheder, der ellers let bliver overset eller underprioriteret.
For os handler fremtidsdrevet innovation ikke om at komme udefra og fortælle medierne, hvad de bør gøre. Det handler om at omsætte et fremtidsparat mindset og et fælles sprog til mediernes virkelighed, så det skaber bedre rammer for at arbejde med de usikkerheder og mulige fremtider, branchen står over for. Vi er optaget af, hvordan de fremtidsdrevne idéer og ambitioner, der allerede findes i organisationerne, kan få bedre vilkår: blive mere synlige, lettere at dele, stærkere forankret og mere støttede, også når gevinsten ikke kan måles som ROI her og nu.
Det er også derfor, projektet handler om mere end innovation i en snæver, inkrementel forstand. Hvis medierne skal stå stærkt i et mere AI-medieret informationsøkosystem, kræver det ikke kun flere værktøjer til en mere effektiv drift. I vores research er det også blevet tydeligt, at det kræver et fælles innovationssprog, nogle bedre spørgsmål i de forskellige faser af innovationsprocessen og en mere systematisk måde at arbejde med langsigtet udvikling på.
Når innovation ikke kan gemmes i en pdf
Et vigtigt udgangspunkt for os har været, at en rapport eller en fysisk playbook ikke i sig selv er nok, hvis vi vil være relevante i en ny AI-medieret virkelighed og tage de værktøjer alvorligt, som er til rådighed, både nu og i den nære fremtid. Hvis målet er at være relevant i nye AI-medierede workflows, er vi nødt til at tænke længere end en pdf. Derfor prøver vi ikke bare at indsamle viden, men at finde ud af, hvordan den kan bringes i spil dér, hvor arbejdet faktisk foregår. Hvordan kan vi tage essensen af interviews, workshops og rapporter og gøre den anvendelig? Hvor kan den skabe mest værdi? Og kan tavs viden relateret til fremtidsdrevet innovation gøres mere synlig og søgbar? Det er præcis den type spørgsmål, vi tester lige nu.
Fotos: Sofie Hvitved
Hvordan bliver innovationsviden levende?
Ambitionen er derfor at udvikle en mere levende ressource, hvor viden om fremtidsdrevet innovation, metoder, beslutningslogikker og best practice kan bruges i hverdagen, kobles på mediernes egne systemer og på sigt indgå i et læringsloop, der bliver stærkere over tid. Vi forestiller os en form for context graph, eller knowledge graph, altså en struktureret vidensbase, hvor erfaringer, metoder og indsigter organiseres, så de både giver mening for mennesker og kan bringes i spil af AI-systemer, potentielt via et MCP- eller API-lag.
Hvis det her begynder at lyde teknisk, er det også en del af pointen, at det skal oversættes. En vigtig del af projektet er netop at formidle, hvordan de nye systemer og logikker hænger sammen, så de bliver lettere at forstå og bruge i praksis. Hele projektet hænger tæt sammen med den større udvikling, vi ser lige nu, hvor workflows i stigende grad bliver AI-medierede. Det handler ikke længere kun om enkelte værktøjer eller enkelte prompts. Det handler også om den infrastruktur, der organiserer viden, hukommelse og relevans, det man i stigende grad kunne kalde organisationens second brain. Derfor undersøger vi i projektet, om man kan skabe en slags innovationsassistent, som kan kobles på den viden, der allerede findes hos medarbejdere, teams og organisationen som helhed. Noget, der kan hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål, strukturere innovationsprocessen og potentielt opdage relaterede projekter, finde relevant viden hurtigere, forbinde erfaringer og dele succeser bredere i organisationen. Ikke for at erstatte mennesker, men for at gøre det lettere for dem, der arbejder med innovation, at strukturere arbejdet bedre, finde inspiration til at fremtidssikre det og gøre organisationen mere fremtidsdrevet, så idéer lettere kan præsenteres, deles, bringes i spil og holdes relevante over tid.
Hvor vi er på vej hen
Som det ser ud lige nu, bevæger projektet sig i retning af en form for vidensbank eller innovationsassistent med fokus på metoder, tilgang og best practice. Ikke som facitliste, men som støtte til at komme bedre gennem innovationsprojekter og gøre den læring, der opstår undervejs, mere synlig og mere delbar. Samtidig tester vi stadig selve formatet. Skal det være en markdown-pakke, et MCP-lag, en agent, en open source struktur eller noget mere hybridt?
Den endelige løsning er ikke besluttet endnu, og det er helt bevidst. En del af projektet er netop at finde ud af, hvor og hvordan det kan skabe mest værdi.
Medskabelsesfasen løber frem til juli. Herefter går projektet ind i tredje fase, udvikling, som strækker sig fra juli til oktober. Her skal produktet færdigudvikles og afprøves i praksis. Derefter følger udbredelse i november og december, hvor resultaterne samles og deles med mediebranchen bredere, blandt andet gennem formidling, launch og offentliggørelse. Værktøjet udvikles ikke kun med danske medier for øje, men som en open access ressource, der også skal kunne skabe værdi for medier internationalt.
For os i H3 AI Lab handler projektet om at skubbe til grænserne for, hvordan man kan arbejde med innovation i medierne, men uden at miste relevansen. Hvis projektet kan hjælpe med at gøre flere af de gode, fremtidsdrevne idéer mere synlige, mere delbare og mere realiserbare, så er vi allerede nået et vigtigt stykke af vejen.