Efter de første måneder med research, ekspertinterviews og feltarbejde er projektet om at skabe en fremtidsdrevet innovationsguide for medierne begyndt at tage form. Her er en status på projektets første fase, de centrale indsigter og de medier, der er med til at forme forløbet.
Hvordan gør man langsigtet og fremtidsdrevet innovation mere relevant for medierne i en travl hverdag? Det er et af de centrale spørgsmål i projektet om at skabe en fremtidsdrevet innovationsguide for medierne, som er Instituttet for Fremtidsforsknings del af AI MediaLab Denmark.
Projektet er forankret i H3 AI Lab på Instituttet for Fremtidsforskning og er en del af det fælles udviklingsforløb AI MediaLab Denmark sammen med Center for AI på DMJX med støtte fra Google News Initiative. Vores fokus hos Instituttet for Fremtidsforskning er på fremtidsdrevet innovation. Både hvordan medier kan arbejde mere systematisk med de idéer, muligheder og forandringer, der ligger lidt længere fremme, men også hvordan man mere systematisk kan arbejde med innovation og bygge en fælles ’innovationshjerne’ internt i organisationen.
Internt bruger vi arbejdsnavnet ‘H3 Liquid Innovation Framework’. H3 peger på de tre horisonter, som projektet er bygget op omkring, der hjælper med at arbejde på tværs af flere tidshorisonter på én gang: H1 handler om at forbedre og styrke det eksisterende, H2 handler om overgang, eksperimenter og nye muligheder under opbrud, mens H3 handler om at udforske de mere transformative skift, som kan forme mediernes fremtid. “Liquid” peger på ambitionen om noget mere flydende og levende end en klassisk manual, noget der kan bevæge sig med organisationen, kobles på dens kontekst og blive mere værdifuldt gennem brug.
Men i bund og grund er ambitionen at bygge et værktøj, udviklet med medierne, for medierne, som skal hjælpe med at understøtte fremtidsdrevet innovation i medierne.
Projektets fire faser
Projektet er bygget op som et forløb i fire faser. Først kommer indsigt og kortlægning, hvor vi undersøger innovationspraksis, barrierer og organisatoriske behov i medierne. Derefter følger medskabelse, hvor begreber, metoder og retning udvikles sammen med medierne. Tredje fase er udvikling, hvor produktet færdigudvikles og afprøves i praksis. Til sidst kommer udbredelse, hvor resultaterne samles og deles med branchen bredere.
Lige nu har vi gennemført første fase og er godt i gang med anden fase. Det betyder også, at projektet nu er nået dertil, hvor de første mere konkrete valg og prioriteringer begynder at tage form.
Indsigter fra den første fase
I første fase, som løb fra december til marts, har vi gennemført en masse indledende research, feltarbejde og en første runde ekspertinterviews. Formålet har været at få et bedre billede af, hvordan nyhedsmedier arbejder med innovation og AI i dag, og hvilke strukturelle forhold der enten understøtter eller bremser langsigtet innovation.
Arbejdet har både en dansk og international dimension. Ud over dialogen med de danske medier har vi blandt andet hentet inspiration fra internationale miljøer og sammenhænge som MIT Media Lab, Signals at Scale, Runway AI Summit, Nordiske Mediedager, TV 2 Norge, Media Cluster Norway og SFI Mediafutures. Det har været vigtigt for at kunne se de danske erfaringer i et større perspektiv.
Vi har også gennemført en første runde ekspertinterviews med profiler, der arbejder i krydsfeltet mellem AI, medier og innovation. Her har Markus Franz fra Ippen.AI, Nikita Roy fra Newsroom Robots, Gina Chua fra Semaphor, Anssi Komulainen fra Sitra (tidligere YLE), Lasse Finderup fra Good Tape og mange flere bidraget med perspektiver på medier og innovation, nye AI-native workflows, organisatorisk transformation og behovet for systemer, der kan samle og genbruge læring fra eksperimenter.
Et af de vigtigste fund fra fase 1 er, at udfordringen ikke er en mangel på idéer eller lyst til at skabe innovative løsninger. Tværtimod eksperimenterer mange medier allerede, ofte også med AI. Men meget innovationsarbejde bliver stadig fragmenteret og svært at løfte videre i organisationen. Samtidig er der er et indgroet fokus på at det skal skabe resultater på kort sigt, hvilket ofte spænder ben for de mere fremtidsdrevne idéer, der ikke passer ind i den eksisterende infrastruktur, men i de mulige infrastrukturer som vi kun ser konturerne af.
En vigtig erkendelse i arbejdet indtil nu er derfor, at udfordringen ofte handler mindre om kreativitet og mere om fraværet af langsigtet mod og en fælles innovationslogik, der kobler eksperimenter, læring, governance og strategisk relevante fremtider.
Fotos: Sofie Hvitved
De fem medier i forløbet
Som en del af projektets første fase har vi udvalgt fem danske medier, som har sagt ja til at deltage i forløbet og bidrager med hver deres perspektiv på innovation, AI og organisatorisk udvikling. De er ikke valgt, fordi de ligner hinanden, men netop fordi de repræsenterer forskellige typer medievirkeligheder og står forskellige steder i deres udvikling.
Bonnier bidrager med perspektiver fra et større nordisk mediehus, hvor der arbejdes på tværs af stærke brands, mange målgrupper og flere formater, fra websites og apps til nyhedsbreve, sociale medier, podcasts og klassiske magasiner. Det er samtidig en organisation, hvor digital transformation og AI allerede fylder meget.
JFM bringer erfaring fra en stor dansk mediekoncern med stærk lokal og regional forankring og mange forskellige redaktionelle miljøer. Det er et mediehus med tilstedeværelse på mere end 50 lokationer og med flere års fokus på digital udvikling. De har bl.a. lanceret et ’ideation team’, som skal sikre plads til innovation og idégenerering på tværs af organisationen.
TV 2 Fyn bringer et regionalt public service-perspektiv med tæt relation til lokale brugere og en mediehverdag, hvor nærhed, relevans og samfundsopgave spiller en central rolle. Som en af de otte selvstændige TV 2-regioner producerer TV 2 Fyn både til TV 2 og til egne digitale platforme og sociale medier, og indgår samtidig i en større regional struktur, hvor samarbejde og koordinering også er en del af virkeligheden.
Zetland bidrager med et digitalt og medlemsbaseret perspektiv, hvor journalistik og relationen til brugerne tænkes tæt sammen. Det er et medie, der både er kendt for sin tætte medlemsrelation og for at have udviklet sin egen publiceringsplatform til lyd og tekst, samt andre produkter som Good Tape.
Fagbladet Folkeskolen bidrager med et fagmedieperspektiv, hvor journalistik, faglighed og professionelle fællesskaber mødes. Det er et medie med tæt relation til skoleverdenen, debat og medlemsrettet viden, og som de seneste år også har arbejdet med at styrke sin digitale tilstedeværelse og fremtidssikre sin medieportfølje.
Fælles for de udvalgte medier er, at de allerede er nysgerrige på AI og har en stærk forståelse for feltet, men også at de har forskellige behov, arbejdsgange og fokusområder. Det er netop den forskellighed, der gør dem værdifulde i projektet. Målet er ikke at udvikle noget ved siden af medierne, men sammen med dem.
Fase 2 er i gang nu
Lige nu er vi i gang med projektets anden fase, medskabelse, som løber fra april til juni. Her bruger vi de første indsigter fra research og interviews til at udvikle, teste og kvalificere retningen sammen med de deltagende medier. Det er her, vi undersøger, hvad der faktisk skal til, før fremtidsdrevet innovation bliver oplevet som relevant, brugbar og værdiskabende i konkrete mediearbejdsgange.
Næste skridt efter medskabelsesfasen er udvikling og test i praksis, før resultaterne senere på året samles og deles bredere med den internationale mediebranche. Men først handler det om at få det rigtige fundament på plads.
Hvis projektet skal lykkes, skal det ikke bare være interessant i teorien. Det skal kunne bruges i virkeligheden.