Jeg har for nylig været en del af juryen i kategorien Best Use of Generative AI i INMAs (International News Media Association) Global Media Awards. Jeg har været igennem 61 projekter fra medier verden over. Det var en enestående mulighed for at få et aktuelt indblik i, hvordan medier arbejder med teknologien lige nu.
De mest interessante projekter handler ikke om at få AI til at skrive artikler. De handler om arbejdsgange, data og nye former for journalistisk værdi. Her er fem tendenser, der går igen.
1. AI som research-motor
Hearst Newspapers i USA har udviklet systemet Assembly, der automatisk transskriberer og sammenfatter tusindvis af lokale byrådsmøder. Journalister sparer enorme mængder manuelt arbejde, og offentligheden får et værktøj, der gør lokalpolitik mere gennemsigtig. Ifølge redaktionen har værktøjet allerede sparet over 6.000 arbejdstimer. Et andet eksempel er Wall Street Journals ORCA-system, der analyserer tusindvis af podcasts og gør det muligt for journalister at søge i, hvad folk faktisk har sagt i lydmedier.
2. AI i undersøgende journalistik
AI kan hjælpe med noget af det mest tidskrævende i undersøgende journalistik: At rydde op i store, rodede datasæt. I projektet ”Who owns Christchurch?” brugte New Zealand-mediet Stuff Group sprogmodeller til at analysere 180.000 ejendomsregistreringer fyldt med fejl og variationer. Ved at rense og koble dataene sammen afdækkede de et skjult netværk af store udlejere i Christchurch. Det er et godt eksempel på, hvordan AI kan være en praktisk hjælp i datajournalistik uden at erstatte det journalistiske arbejde.
3. AI som forklaringsværktøj for brugerne
Japanske Nikkei har udviklet en chatbot integreret direkte i artiklerne. Hvis læserne støder på et økonomisk begreb, de ikke forstår, kan de stille spørgsmål og få svar – men kun baseret på Nikkeis egen journalistik. Løsningen har bidraget til flere abonnementer.
4. AI som redaktionel infrastruktur
Flere steder er AI ved at blive en integreret del af redaktionens infrastruktur. La Nación i Argentina har bygget en intern AI-platform koblet direkte til deres CMS, der hjælper med tagging, sproglig kvalitet og søgning i avisens 100 år gamle arkiv. I London bruger The Telegraph AI til at analysere redaktionens publicering og identificere, hvilke temaer der driver brugernes interesse.
5. AI er også kultur
AI handler ikke kun om værktøjer – det handler også om organisation. Stampen Media i Sverige er finalist med et projekt, hvor de har gjort AI-træning til noget, alle i redaktionen skal igennem. Tanken er, at AI ikke skal være et nicheprojekt for få entusiaster, men en kompetence hele organisationen har.
Hvad kan vi lære?
Når man ser projekterne samlet, er der én ting, der går igen: De bedste AI-projekter begynder ikke med teknologien. De begynder med et problem. Hvordan kan vi finde historier i store datamængder? Hvordan kan vi betjene vores brugere bedre? Hvordan kan vi frigøre tid til journalistik? AI bliver for alvor interessant, når den kobles til den slags spørgsmål.
Vinderne offentliggøres til prisfesten i Berlin den 7. maj.