I dette webinar taler Peder Hammerskov fra Center for AI med trend-analytiker og forfatter Christiane Vejlø om balancen mellem menneske og maskine i hverdagen og i arbejdslivet.
Samtalen trækker bl.a. på indsigter fra Vejløs to bøger:
- Argumenter for mennesker: en filosofisk og skarp undersøgelse af, hvad der grundlæggende adskiller mennesker fra maskiner, og hvorfor der stadig er stærke grunde til at tro på menneskets unikke rolle i en AI-domineret verden.
- Arbejdslivets dilemmaer – AI: en aktuel analyse af, hvad der sker, når AI flytter ind på arbejdspladsen. Bogen udfolder både mulighederne, optimismen og de meget virkelige bekymringer for automatisering, tab af faglighed og frygten for at blive overflødig.
Sammen udforsker Peder og Christiane spørgsmål som:
- Hvorfor er mennesker fortsat uundværlige, også når teknologien bliver ekstremt kompetent?
- Hvilke værdier, kompetencer og etiske principper må vi ikke give afkald på?
- Hvordan finder vi den rigtige balance mellem menneske og maskine i arbejdslivet?
Glæd dig til en samtale om etik, teknologi og fremtidens arbejdsliv med perspektiver direkte ind i din hverdag som medarbejder og menneske.